Rent politisk har jeg arbejdet med mange spændende og forskelligartede områder, som jeg, i større eller mindre omfang, forsøger at knytte en kommentar til, så I er med på hvad jeg laver.
Regionsrådet
Medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark
Som medlem af Regionsrådet sidder jeg til et månedligt møde, sammen med de 40 andre folkevalgte politikere, fremmødte borgere og administrationen.
Formand for Digitaliseringsudvalget
Digitaliseringsudvalget er et nyt udvalg i Regionen, og vi beskæftiger os med nye digitaliseringen af sundhedsvæsnet. Det handler i høj grad om innovative løsninger og nye teknologi, men også meget om Cyber- og informationssikkerhed og om det sundhedsvæsen ikke digitaliseringsparate borgere møder. Det er et område i rivende udvikling, og det er enormt spændende at følge nye teknologier såsom kunstig intelligens, internetpsykiatri og VR-briller mm. og den indvirkning disse teknologier har, på den behandling vi kan tilbyde vores patienter.
Medlem af Psykiatri- og Socialudvalget
Med Psykiatri- og Socialudvalget mødes vi også cirka en gang i måneden. Her diskuterer vi drift og anlæg inden for den psykiatriske del af sundhedsvæsnet, og drøfter også social- og specialtilbud til borgere i regionen som har behov for ekstra hjælp og støtte. I dette udvalg sidder der 9 politikere med mig.
Repræsentant i af Psykiatrisk Dialogforum
Regionsrådet har nedsat dette forum for at vi politikere, kan mødes med fagfolk og repræsentanter fra foreninger og interesseorganisationer, der til dagligt beskæftiger sig med et af flere emner inden for psykiatrien. Formålet er at vi politikere sammen med dem drøfter aktuelle emner og lytter til deres oplevelser af sagerne for at få en endnu bedre føling med de områder vi laver beslutninger for. Her sidder alle medlemmer af Psykiatri- og Socialudvalget.
Repræsentant i kontaktforum for handicap
Dette forum er også nedsat af regionsrådet, med samme formål som overstående forum, og de ligner hinanden på mange punkter. Her sidder også alle medlemmer af Psykiatri- og Socialudvalget, hvormed vi er dækket ind både på socialområdet i form af dette forum og på psykiatriområdet i form af overstående forum.
Repræsentant i Fordelingsudvalg Sønderjylland
I Fordelingsudvalg Sønderjylland, sidder jeg sammen med rektorer fra de gymnasiale uddannelser i Sønderjylland. Vores primære opgave er at fordele ansøgere på de forskellige uddannelsessteder i det omfang det er nødvendigt for at det overholder deres kapacitetsloft. Er der ikke for mange ansøger er der som sådan heller ikke noget arbejde i udvalget, men alene orientering. På denne måde har jeg en lille smule berøring med ungdomsuddannelserne, og kan løbende følge hvordan ansøgertallene ser ud, ligesom jeg også gennem dette udvalg har en plads i uddannelsespanelet i Region Syddanmark.
Region Syddanmarks Uddannelsespanel
Uddannelsespanelet samler alle der fra regionens side er udpeget til at sidde diverse udvalg og bestyrelser som beskæftiger sig med uddannelse. Her bruger vi hinanden som sparringspartnere og drøfter erfaringer og problemstillinger som opstår undervejs så vi hele tiden er bedst muligt klædt på til de opgaver vi varetager.
Medlem af LAG Haderslev-Tønder
LAG Haderslev-Tønder står for Lokal Aktions Gruppe, og har til formål årligt at uddele op til 3 millioner kroner til små og store projekter i de to kommuner. Her sidder jeg som medlem udpeget af Regionen, og det er altid utrolig spændende at følge med i projekter startet og drevet af ildsjæle i det sønderjyske område.
Medlem af den nu nedlagte Kulturregion Vadehavet
Tidligere medlem af udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer
Som medlem af dette udvalg har vi cirka et møde om måneden, hvor vi diskuterer tilladelser til råstofudvinding, oprensninger, og andre miljømæssige anliggender. I dette udvalg sidder der udover mig 6 andre politikere fra Regionsrådet.
Tidligere medlem af Ligestillingsudvalget
Ligestillingsudvalget er et nyt udvalg der arbejder meget bredt eller helt konkret, og derfor er opgaverne ikke klart defineret. Arbejdet er hvad vi gør det til og vi har selv valgt hvilke emner vi ønsker at arbejde med. Men det er ulighed i en bredforstand, der spænder over alt lige fra ulighed i sygehusvæsnet, køn, alder, etnicitet mm. Også dette udvalg består af 7 regionsrådspolitikere inkl. mig.
Tidligere medlem af Videnskabs Etisk Komité II (VEK II)
I Videnskabs Etisk Komité II er vi en komité sammensat af læg- og fagfolk. Fagfolk er lægeligt personel der er forskningsaktive og kender den videnskabelige baggrund i sagerne, mens lægfolkene er os politiker og administrationsfolk fra regionsrådet, som mere bidrager med den almene synsvinkel og repræsentere den befolkning som vil indgå i forsøg. Til sammen har vi til opgave at vurdere nye forsøg på og med mennesker. Vi vurderer om det virker gennemarbejdet og velovervejet, om der er styr på samtykkeerklæring i forhold til forsøgspersonerne og om de informationer de får omkring forsøget, evt. bivirkninger mm. er i orden. Dette er et meget omfattende og tidskrævende arbejde, men uden at favorisere nogle udvalg eller hverv, har dette i særdeleshed min interesse.
Tidligere medlem af den politiske følgegruppe for opsamling af olie fra Shells terminal i Fredericia
En politisk følgegruppe, nedsat af Jord-, miljø-, og råstofsudvalget i Region Syddanmark, som har til formål at følge opsamling og rensning af et olieudslip, der forventes at stamme tilbage fra 1985. I følgegruppen sidder repræsentanter fra både det administrative og det politiske lag i såvel Region Syddanmark som også i Fredericia Kommune.
Tidligere formand for den politiske følgegruppe for klæggravning i Syddanmark.
Formålet med den politiske følgegruppe er, i samarbejde med en teknisk følgegruppe, at få digesikkerhed, turisme og naturbeskyttelse til at spille sammen, når vi tager stilling til hvordan man bedst beskytter sig i forhold til det øgede antal efterårsstorme og den stadig stigende vandstand. Det er et vigtigt område for mig, fordi jeg er født og opvokset midt blandt digerne, og ved hvilken betydning de i et lavtliggende marskområde, med tidevandet og det store Vesterhav som nabo, har af betydning. Med i følgegruppen vil som udgangspunkt sidde Peter Christensen og jeg fra Regionens politiske led, samt politikere fra de 4 vadehavs kommuner Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø, samt minimum en repræsentant fra Nationalpark Vadehavet.
Kommunalbestyrelsen
Medlem af kommunalbestyrelsen
2. viceborgmester
Næstformand i Kultur- og fritidsudvalget
Medlem af Børn- og skoleudvalget
Medlem af den politiske styregruppe for Zeppelinprojektet
Observatør i Tønder Festivals Fondsbestyrelse
Bestyrelsesmedlem i MindfactoryByEcco
Medlem af den politiske styregruppe for arbejdet med FN's verdensmål
Medlem af den politiske styregruppe for en kommunal psykiatriplan

Øvrigt
Medlem af DBU's udvalg for velfærdsalliancer og samfundsinitiativer
B-leder i Tønder Festivals musiker Reception
Tidligere sikkerhedsansvarlig og funktionsansvarlig for Tønder Festivals Circle Village (2021)
B-leder i Tønder Festivals musiker Reception
Tidligere sikkerhedsansvarlig og funktionsansvarlig for Tønder Festivals Circle Village (2021)
Venstre
Medlem af Venstres Udviklingsudvalg på landsplan
Tidligere fritvalgt medlem af Kommuneforeningen
Kommuneforeningen har til opgave at drøfte de enkelte vælgerforeningers situationer, støtte op om de folkevalgte i kommunen og orienteres løbende her fra. Ydermere er vi organisationen bag. Vi arbejder med budget for valgkampen, drøfter politisk aktuelle emner, arrangere begivenheder og sørger for at give kandidaterne de bedste forudsætninger for deres arbejde før, under og efter en valgkamp. Som fritvalgt betyder det at jeg ikke sidder der i form af et formandskab for en vælgerforening eller lignende, men at jeg sidder der på en af de 8 fritvalgtes pladser, valgt på venstres generalforsamling.
Tidligere medlem af Venstres Europaudvalg i Sydjylland
Som medlem af Venstres Europaudvalg i Sydjylland er jeg i tæt berøring med valg af kandidater til EP-valg og arbejdet for at udbrede viden om EU. Og netop det sidste er vigtigt for mig, og jeg mener EU er vigtig som fredsbevarende union, men også som værktøj i åbent marked med fri bevægelighed.
Tidligere medlem af Udviklingsudvalget i kommuneforeningen
Som medlem af udviklingsudvalget i kommuneforeningen, er jeg med til at stå for politiske og sociale arrangementer, messestande og kampagne materiale til Venstre i Tønder Kommune. Det er jeg meget glad for og jeg er bestemt en af dem der taler for flere arrangementer, men her har jeg også brug for jeres hjælp så jeg ved hvad i har af ønsker til arrangementer mm.
Hvad vil i gerne have ud af jeres medlemspenge i lokalområdet?

Venstres Ungdom
Tidligere henholdsvis formand og næstformand for VU Tønders bestyrelse
Bestyrelsesarbejdet i VU Tønder er noget jeg gradvist har prøvet at skære ned på efter 4 år i bestyrelsen, hvoraf de 2 år har været i førersædet. Det har været nødvendigt at skære ned efter jeg er blevet medlem af Regionsrådet og har startet på uddannelse, men det har samtidig været vigtigt for mig, at nedjusteringen skete gradvist, da det er svært at slippe et hjertebarn, som VU Tønder er for mig. I VU arbejder vi med at udbrede det borgerlige liberale budskab mellem unge og lære dem om politik samtidig med at give dem et netværk af andre unge med samme holdninger og interesser.
Tidligere webmaster for VU Tønder
Tidligere medlem af VU Tønders Aktivitets- og Kampagneudvalget
Tidligere medlem af VU Tønders Politiske udvalg
Tidligere medlem af VU Sydjyllands bestyrelse